1.person-fortæller (jeg-fortæller)
En 1.person-fortæller kaldes også en jeg-fortæller. Denne person er med i handlingen og det er ham/hende der fortæller historien. Vi ved kun det som personen ved, og vi ser kun det som personen ser.
Eksempel:
” Jeg var så nervøs, at jeg havde helt ondt i min mave. Line, der stod overfor mig, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da jeg prøvede at smile til hende.” Når vi på denne måde hører om en persons indre tanker og følelser, kan vi kalde dette en 1.person-fortæller, indre synsvinkel.
2.person-fortæller (du-fortæller)
2. person-fortæller er meget sjælden i noveller og romaner, men kendes ved at hovedpersonen omtales som du. Der tales altså direkte til et “du” i hele historien.
Eksempel:”Du er nervøs. Så nervøs, at du har ondt i maven. Line, der står overfor dig, virker ikke nervøs, men hun virker glad, når du prøver at smile til hende.”
Effekten af dette er som regel, at vi som læsere føler, vi er ligesom hovedpersonen. Vi bliver talt til og vi hører og mærker derfor det samme.
3.person-fortæller
Her bliver historien fortalt af en, der står udenfor handlingen. Det er heller ikke forfatteren, men i stedet en “tredje person” som forfatteren lader fortælle historien. Man kan kende denne fortæller ved at hovedpersonen bliver omtalt som han/hun eller nævnes ved navn.
Der findes tre slags 3. person-fortællere: 1. Den personbundne fortællerFortælleren følger én person i handlingen, og ved hvad han/hun tænker og føler. Fortælleren kender til alt, hvad personen oplever og tænker (indre synsvinkel), men sommetider ser fortælleren også noget i omgivelserne, som personen ikke kan se (kombineret synsvinkel). Eksempel:
“Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Han syntes ikke, at Line, der stod overfor, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da han smilede til hende.”2. Den observerende fortæller / fluen på væggenFortælleren ved ikke, hvad personerne i historien tænker, men fortæller blot hvad der sker. Denne slags fortæller kaldes nogle gange for “fluen på væggen”. Alt er set udefra (ydre synsvinkel).
Eksempel:
“Martin så nervøs ud, og lignede en, der havde ondt i maven. Line, der stod overfor, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da Martin smilede til hende.”
3. Den alvidende fortællerFortælleren ved alt om historien og ved, hvad alle personerne tænker og føler. Fortælleren kan se ned over hele scenen, og kan fortælle alt om, hvad der er sket i fortiden, nutiden og fremtiden (alvidende synsvinkel). Eksempel:“Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Line, der stod overfor, var lige så nervøs, men hun blev varm i hele kroppen, da Martin smilede til hende.”
Fortællerens funktion
Nogle gange er fortælleren neutral, og andre gange taler fortælleren direkte til os, der hører historien. Den neutrale fortæller (implicit fortæller):
Her gør fortælleren ikke opmærksom på sig selv. Fortælleren optræder ikke som et “jeg”. Fortælleren har altså ikke en personlighed, men fortæller bare om hovedpersonen og handlingen. Den kommenterende fortæller (eksplicit fortæller):Den kommenterende fortæller blander sig og kommenterer på handlingen. Måske taler fortælleren med sig selv eller måske med os der læser. Fortælleren har altså en rolle/funktion. Dette ser man fx i nogle eventyr, hvor fortælleren forklarer vigtige pointer eller måske endda moralen. Den kommenterende fortæller kan være både objektiv eller subjektiv. Den upålidelige / utroværdige fortæller:Nogle gange kan man opleve, at fortælleren ikke altid fortæller sandheden. Det kaldes en upålidelig eller en utroværdig fortæller.
Det kan fx være, hvis fortælleren bevidst skjuler oplysninger eller fortæller løgne, hvis fortælleren gør grin med de andre hovedpersoner eller er ironisk eller sarkastisk.
Bagudsyn og medsyn
Bagudsyn:
Bagudsyn er når fortælleren fortæller en handling, der har fundet sted. Der fortælles om noget, der er sket for noget tid tilbage og der skrives derfor i datid. Der er ofte tidspring og fortælletempoet er som regel hurtigt.
Medsyn:
Vi følger handlingen som den skrider frem. Det der sker i handlingen sker samtidig med at der fortælles. Fortælleren lader os opleve handlingen i samme hastighed som personerne i historien. Fortælletempoet er som regel langsomt.
Marias arbejdsportfolio 