Fortællermåder 1HF

1.person-fortæller (jeg-fortæller)

En 1.person-fortæller kaldes også en jeg-fortæller. Denne person er med i handlingen og det er ham/hende der fortæller historien. Vi ved kun det som personen ved, og vi ser kun det som personen ser. 
Eksempel:
” Jeg var så nervøs, at jeg havde helt ondt i min mave. Line, der stod overfor mig, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da jeg prøvede at smile til hende.” Når vi på denne måde hører om en persons indre tanker og følelser, kan vi kalde dette en 1.person-fortæller, indre synsvinkel

2.person-fortæller (du-fortæller)

2. person-fortæller er meget sjælden i noveller og romaner, men kendes ved at hovedpersonen omtales som du. Der tales altså direkte til et “du” i hele historien.
Eksempel:”Du er nervøs. Så nervøs, at du har ondt i maven. Line, der står overfor dig, virker ikke nervøs, men hun virker glad, når du prøver at smile til hende.”
 Effekten af dette er som regel, at vi som læsere føler, vi er ligesom hovedpersonen. Vi bliver talt til og vi hører og mærker derfor det samme. 

3.person-fortæller

Her bliver historien fortalt af en, der står udenfor handlingen. Det er heller ikke forfatteren, men i stedet en “tredje person” som forfatteren lader fortælle historien. Man kan kende denne fortæller ved at hovedpersonen bliver omtalt som han/hun eller nævnes ved navn.

Der findes tre slags 3. person-fortællere: 1. Den personbundne fortællerFortælleren følger én person i handlingen, og ved hvad han/hun tænker og føler. Fortælleren kender til alt, hvad personen oplever og tænker (indre synsvinkel), men sommetider ser fortælleren også noget i omgivelserne, som personen ikke kan se (kombineret synsvinkel). Eksempel:
“Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Han syntes ikke, at Line, der stod overfor, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da han smilede til hende.”2. Den observerende fortæller / fluen på væggenFortælleren ved ikke, hvad personerne i historien tænker, men fortæller blot hvad der sker. Denne slags fortæller kaldes nogle gange for “fluen på væggen”. Alt er set udefra (ydre synsvinkel).
Eksempel:
“Martin så nervøs ud, og lignede en, der havde ondt i maven. Line, der stod overfor, så ikke nervøs ud, men hun virkede glad, da Martin smilede til hende.”
3. Den alvidende fortællerFortælleren ved alt om historien og ved, hvad alle personerne tænker og føler. Fortælleren kan se ned over hele scenen, og kan fortælle alt om, hvad der er sket i fortiden, nutiden og fremtiden (alvidende synsvinkel). Eksempel:“Martin var nervøs. Han havde helt ondt i maven. Line, der stod overfor, var lige så nervøs, men hun blev varm i hele kroppen, da Martin smilede til hende.”

Fortællerens funktion

Nogle gange er fortælleren neutral, og andre gange taler fortælleren direkte til os, der hører historien.  Den neutrale fortæller (implicit fortæller):
Her gør fortælleren ikke opmærksom på sig selv. Fortælleren optræder ikke som et “jeg”. Fortælleren har altså ikke en personlighed, men fortæller bare om hovedpersonen og handlingen. Den kommenterende fortæller (eksplicit fortæller):Den kommenterende fortæller blander sig og kommenterer på handlingen. Måske taler fortælleren med sig selv eller måske med os der læser. Fortælleren har altså en rolle/funktion. Dette ser man fx i nogle eventyr, hvor fortælleren forklarer vigtige pointer eller måske endda moralen. Den kommenterende fortæller kan være både objektiv eller subjektivDen upålidelige / utroværdige fortæller:Nogle gange kan man opleve, at fortælleren ikke altid fortæller sandheden. Det kaldes en upålidelig eller en utroværdig fortæller.
Det kan fx være, hvis fortælleren bevidst skjuler oplysninger eller fortæller løgne, hvis fortælleren gør grin med de andre hovedpersoner eller er ironisk eller sarkastisk.

Bagudsyn og medsyn

Bagudsyn:
Bagudsyn er når fortælleren fortæller en handling, der har fundet sted. Der fortælles om noget, der er sket for noget tid tilbage og der skrives derfor i datid. Der er ofte tidspring og fortælletempoet er som regel hurtigt.
Medsyn:
Vi følger handlingen som den skrider frem. Det der sker i handlingen sker samtidig med at der fortælles. Fortælleren lader os opleve handlingen i samme hastighed som personerne i historien. Fortælletempoet er som regel langsomt.

Analysemodel, digte, lyrik og poesi

Analysemodel

Digte / lyrik / poesi

Husk at en analysemodel kun er en model. Du bør altså ikke gennemgå alle punkterne slavisk, men udvælge dem, der giver mening. Og husk at BRUGE dine observationer til noget.

Læs digtet igennem flere gange – langsomt og med åbent sind.

Forstår du sætningerne og ordene? Slå svære ord op, og få styr på indviklede sætninger.

Nogle digte indeholder en konkret situation eller begivenhed eller ligefrem handling, andre formidler nærmere en stemning, tanke eller følelse.

Digtet kan være præcist – eller mere uhåndgribeligt og flagrende.

Overvej gerne forundringsspørgsmål: ting, der undrer dig, og som kan åbne analysen.

FAKTA:

  • Titel, forfatter, tilblivelsestidspunkt, medie/sammenhæng (fx digtsamlingens navn)
  • Genre og evt. undergenre (fx salme, morgensalme, rap)

FORM:

  • Klassisk/traditionelt eller moderne digt? Bunden (dvs. fast) eller ubunden (dvs. fri) form?
  • Grafisk udtryk (hvordan er digtet sat op – hvordan ser det ud?)
  • Strofer og vers (=linjer)
  • Rim-struktur
  • Rytme, fx gentagelser, sætningslængde

  • Sprog, fx
    • Billedsprog: metafor, sammenligning, personifikation, symbol
    • Bogstavrim, ordspil mv.
    • Ordvalg: fx værdiladning, høj/lav stil, dominerende ordklasser, abstrakt/konkret
    • Semantiske felter

  • Symbolik

INDHOLD:

  • Episk (med en handling/historie) eller lyrisk (beskrivende, stemningspræget)?

  • Situation: Tid. Sted og miljø. Personer.
  • Konflikt? Indre eller ydre?
  • Digtets tone (= stemning / følelse)

  • Lyrisk jeg / jeg’et / digtets stemme
  • Modtager / digtets du
  • Titel
  • Tema(er)
  • Budskab?

PERSPEKTIVERING:

  • Litterær og historisk kontekst (forfatterskab, genre, periode, litterær retning)
  • Emnemæssig, tematisk eller stilmæssig perspektivering

Analysemodel, Noveller & romaner

 Analysemodel

Noveller og romaner

Følgende punkter kan gennemgås, men kun de relevante i forhold til teksten bør bruges.

Start altid din analyse med en introduktion, gerne appetitvækkende.

Husk at interessere dig for de steder, hvor ”teksten gør sig underlig” og for ”tekstens huller”. Det er ofte her, der er noget interessant at finde.

Brug gerne forundringsspørgsmål.


FAKTA:

  • Titel, forfatter, tilblivelsestidspunkt, evt. novellesamlingens navn og lign.

  • Genre: storgenre og evt. undergenre (fx kriminovelle, ungdomsbog, historisk roman)

HANDLING:

  • Kort resumé af de vigtigste begivenheder. Du bestemmer rækkefølgen.

INDHOLD:

  • Tid. Hvornår og over hvor lang tid?

  • Sted. Fysisk sted, fx i Randers, på en skole eller i en skov.

  • Miljø. Hvilken samfundsklasse? Hvilken kultur?

  • Personer (fokus på hovedpersoner). Brug mange adjektiver.
  • Karakteristik af personernes ydre og især indre (personlighed)
  • Personernes relationer
  • Udvikling?
  • Beskrives personerne direkte eller gennem deres handlinger og replikker?

FORM:

  • Komposition
    • Lav evt. hovedafsnit (normalt max 3-5 stk.) og giv dem overskrifter
    • Kronologisk opbygning? Flashbacks? Rammefortælling / cyklisk?
    • Brug evt. en model, fx berettermodellen
    • In medias res-åbning? Tydeligt vendepunkt?

  • Fortællemåder (hvordan er historien fortalt?)
    • Beretning, beskrivelse, dialog (samtale/replikker), direkte/indirekte tale og dækning. Andet?
    • Hurtigt eller langsomt fortælletempo?
    • Myretue eller isbjerg?
  • Fortællerforhold og synsvinkel
    • 1. persons- / jeg-fortælller. Pålidelig eller upålidelig?
    • 3. persons-fortæller. Personbundet til én eller flere personer? Skiftende?
    • Alvidende fortæller?
    • Synsvinkel: Ydre syn? Indre syn? (på hvem?). Skiftende?
  • Sproget
    • Kig fx på sætningernes længde og opbygning, høj/lav stil, poetisk eller kreativt sprog, slang, billedsprog, værdiladning (positiv/negativ) mm.
    • Hvordan virker de sproglige fænomener på læseren? Betydning for fortolkningen.

    • Stilfigurer. Fx gentagelse, metafor, sammenligning, besjæling mm.

  • Tonen. Hvordan er stemningen i teksten og hvordan skabes denne stemning?
  • Symbolik
    • Farvesymbolik? Symbolske rum? Navnesymbolik? Symbolske handlinger? Symbolske ting? Andet?
    • Er der tale om konventionelle eller specielle symboler?
  • Andre virkemidler, fx humor, ironi, overdrivelse, overraskelse, suspense mm.

FORTOLKNING:

  • Tema
    • Hovedtema og undertemaer
    • Hvilke kontraster / modsætninger findes i historien?
    • Hvad er hovedkonflikten? Indre eller ydre konflikt?

  • Titlen

  • Budskab? Hvad vægtes positivt? Hvad vægtes negativt? Hvor ligger sympatien? Morale?

PERSPEKTIVERING:

Du kan perspektivere på flere forskellige måder:

  • Litterær og historisk kontekst
    • Forfatterskabet
    • Genren
    • Den historiske periode, fx romantikken, mellemkrigstiden, 80’er-digtningen
    • Litterær eller kunstnerisk retning, fx impressionisme, realisme, minimalisme

  • Emnemæssig el. tematisk perspektivering. Passer fx temaet til andre tekster? Eller ser du et klart modsætningsforhold til andre tekster?

  • Stilmæssig perspektivering. Ligner teksten andre tekster i måden, den er skrevet på?

Hvad er dansk A på HF?

Hvad er Litteratur?:
1. Romaner
2. Novelle
3. Digte
4. Eventyr
5. Sangtekster
6. Drama
7. filmmanuskrifter

Man skal kunne…
Analysere
Vurderer
og have viden om litteratur

Sprog:
Udtryksfærdighed
Analysere sprog
Vurdere
Viden om sprog, viden om det danske sprog og om hvor det kommer fra. Vi skal kunne kigge på andre sprog også.

Medier:
1. Film
2. Dokumentarer
3. Podcasts
4. Digital dannelse
5. Nyheder, hvad laver jounalister? hvad beskriver de?

Man skal kunne…
Analysere
Vurdere
Havde viden om medier

Fagbegreber?

Eksamen HF
Mundligt dansk A. (2. HF)
Afslutter dansk i mundligt dansk, hvor jeg skal trække noget og så har jeg 1 times forberedelse og så til eksamen, HUSK notater!

Skriftligt dansk A. (2.HF)
5 timers skriftlig, skriv en artikel på 3-4 sider. vælg mellem 4 opgaver om artikel.

Online ramadan-middag afbrudt af børneporno

I år er der igen ramadan og på grund af coronavirus har man ikke mulighed for at holde den med hele familien, derfor holdte foreningen Brobyggerne live på liveplatformen Zoom, hvor alle er velkommen som muslimer og som kristne, til online ramadan-middag. Her var der omkring 300 mennesker heriblandt integrationsminister Mattias Tesfaye, sangerinde Pernille Rosendahl. Men altså også børnepornografi…
Dette synes jeg er tankevækkende, at nogle har i sindet at vise børneporno live til en fucking ramadan-middag, jeg mener bestemt dette er udrespektabel, at folk bruger deres tid, på noget så selvoptaget og unødvendigt.
Dette viser bare endnu engang af Danmark er noget af det racistiske land i verden, ikke kun blot fordi jeg læser dette indlæg, men Danmark viser det også selv, ved ikke at være med til en undersøgelse, hvor man kan se hvor racistisk landet er. Mange andre lande har været med til undersøgelsen, men hvorfor ikke vores? Efter min holdning er det fordi vi skal se os selv som et positivt land udefra.
Danmark ville altid være et kristent land, uden tvivl. Men dette betyder ikke man skal være fremmedfobi. Vi burde alle sammen kunne være her uden forskelsbehandling.
En af medarrangørerne, Bent Melchior har desuden fortalt til Dr-nyheder at der også blev vist håndskrevne skilte påskrevet ”stop islamiseringen.” endnu en af de mennesker der har ondt i røven, Det er simpelthen så trist, ikke kun fordi de vælger at bruge kræfter på det, men også fordi de virkelig har sådan en stærk holdning, at det nærmest bliver nød til at udtrykke den på sådan en måde at det såre andre.
Bent Melchior fortæller således også hun gang på gang sagde folk skulle stoppe med at sabotere arrangement, og blive for at lytte til det der blev sagt. Dette forhindre ikke de mange modstandere som tager det hele som en joke, og måtte efterfølgende smides ud af gruppen.
Jeg synes det trist, de kunne da i det mindste blive og lytte med og komme med deres holdninger på en anden måde end det de gjorde, de kunne havde gjort som andre mennesker ville havde gjort, spurgt ind til viden og efterfølgende fået svar. I stedet for at være dømmende om en tro de ikke kender til.

Kilde https://www.dr.dk/nyheder/udland/online-ramadan-middag-afbrudt-af-boerneporno-det-er-chokerende-se

Kilde https://ekstrabladet.dk/vrangen/article4426731.ece

Islands Brygge, forbud

(Kilde1) For at forhindre spredning af covid19-virus har Københavns Politi lørdag udstedt et midlertidigt opholdsforbud i et område ved havnefronten på Islands Brygge. Det vil sige, at det er blevet ulovligt at opholde sig i området fra den 25. april 2020 kl. 21.00 til den 1. maj 2020 kl. 23.59. Almindelig færden som gå- og løbeture, hundeluftning i det område, hvor opholdsforbuddet gælder, er dog fortsat tilladt. Heriblandt de mange bødende er en mor som opholdte sig på en legeplads med to små børn. Jeg syntes selv det er fair nok hun får en bøde, hun er ikke den eneste der får bøder, mange andre har også fået bøder, så man skal ikke have empati med hende, bare fordi hun har to børn med. Hun udtaler således også at præcis den indgang hun gik ind ad, havde ingen skilte på. Dette tænker jeg er meget utroværdigt da man også får af vide, at de to andre indgange har skilte på, hvor der skulle stå der var forbud zone. På den anden side troede hun heller ikke at den side hun var på havde udgangsforbud men derimod hun Islands Brygge havn hvor unge folk er stor set ligeglad med at være så mange på så lidt plads. Jeg kan tage udgangspunkt med en anden hændelse, hvor på jeg ikke synes det var fair de fik en bøde, (kilde2) to mænd fik en bøde da de ventede på havnebussen, der burde man kunne redegøre for at man ikke burde få en bøde når man ventede ved stoppestedet. Jeg synes ikke coronavirus er så slem, men derimod hvordan vi håndtere det. Hvad ville børn ikke tænke? De to 7 årige børn hun havde med, må jo havde været nervøs og bange, for de havde jo ikke vidst hvad der foregik.

Kilde 1:
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/koebenhavns-politi-forbyder-midlertidigt-ophold-paa-islands-brygge

Kilde 2:
https://www.tv2lorry.dk/tv2dk/venner-fik-coronaboede-vente-paa-bussen

grammatik, ret ord

Kære Christian og Lene
Hold op, hvor har vi travlt. Sæsonen får teater er gået i gang igen, så vores fritid er sparsom.
Karen har fået hovedrollen i det nye stykke, og der er ikke tid til at kokkererer hjemme, så vi spiser ude.
De seneste år har stykkerne været meget alvorlige, men i år er der skrut op for humoren.
Med det billed, der tegner sig af stykket, skulle man efterhånden tro, at vi er professionelle og ikke amatører.
Det vare ikke længe, før vi er parate til og optræde. Forhåbentlig får i tid til at se premieren på stykket.
Mange hilsner Karen og Martin

Godt og dårligt om corona

indbyggerne i den indiske Punjab-region kunne pludselig se himalaya for første gang i 30år pga. luftforurening er faldet markant

Vi kan alle blive enige om at coronavirus ikke er godt. Men hvad nu hvis vi stopper med at tænke på os selv denne gang, og kigger på vores omgivelser. Man kan se vejrets normale farve uden striber fra flyvemaskiner, Kina forbyder salg af vilde dyr samt plastikposer og engangsbestik, co2 udledning er faldet markant de seneste måneder hvilket er rigtigt godt for klimaet. Derudover læste jeg en artikel (link 1) at når man tænker på hvor skadeligt luftforeningen er for os mennesker så dør hvert år 4,6 millioner mennesker ifølge WHO af luftforureningen, og derfor kan jeg ikke lade vær med at tænke på om, corona måske har den perverse effekt, at den redder flere mennesker end den dræber. Derudover er det selvfølgeligt ikke godt mennesker dør generelt. (Link 2) Psykologer og psykiatere fortæller om hvor dårligt vores håndtering måde er, især overfor vores børn, og de skrækscenarier vi stiller overfor børnene, det kan udvikles til tvangstanker og tvangshandlinger såsom OCD og angst. Selvfølgelig er corona alvorligt men men man kan håndtere situationen anderledes uden det bliver voldsomt. Vi må prøve at stå bedre sammen end at snerre af hinanden, eksempelvis arbejder jeg i netto, hvilket ville sige at os medarbejder oplever dagligt skænderier samt truende adfærd blandt kunderne, hvis man nu prøver at hjælpe hinanden end af være egoistiske samt bange, man kan sagtens handle ind som man plejer uden konflikter.

Link 1:

Link 2:

Indlæg. godt/dårligt som corona har ført sig med

Hvorfor må min skole ikke starte op igen, men det kan børnehaveklasserne godt? Dem som ikke engang kan nyse sig selv i ærmet og som skal have voksen kontakt hele tiden? Min skole bør starte op igen, problemet er det ikke er blevet gjort. Og det er simpelthen på grund af coronavirusen som er fjenden bag. Jeg går i 2K. Det vil sige at, det her er mit sidste år med altafgørende eksemer som skal forudsige min fremtid. Vi kan ikke gå derhjemme og ikke have skolen til at være social i. Vi lære ikke noget i hjemmeundervisningen, hvor vi for det første ikke har samme motivation eller nogen til at rådgive os. Tag mig som eksempel. Jeg bor alene i et etværelses lejlighed, i en by hvor jeg kun kender mig selv. Det eneste jeg kan lave er at være hjemme i min seng, jeg hverken snakker eller ser andre mennesker, jeg er udmattet uden faktisk at lave noget. Faktisk er jeg virkelig deprimeret over at være så ensom som jeg er, når jeg ikke har skolen at være ved, jeg har det ligesom tusinder andre studerene. Derfor tænker jeg at vi/de ældste elever er dem der burde skulle starte op i skolen snarest, ja det kan være irriterende for forældrene når man ikke kan få passet ens børn, hvis man nu skal på arbejde. Men hvad er vigtigst? Vores fremtid? Eller forældrene som er mere sammen med deres småbørn?