Marias arbejdsportfolio

Her får du styr på reglerne for komma på dansk. 

Komma bruges på dansk til at adskille sætninger og ord. Kommaets funktion er at hjælpe til, at en tekst giver mening, når vi læser den. 

På dansk er der to sæt kommaregler, og det er tilladt at bruge begge regelsæt.

Det nye komma

I de nye kommaregler sætter man ikke startkomma (altså ikke komma foran ledsætninger). 

Startkomma (“grammatisk komma”)

De regler, der gennemgås i guiden her, er komma med startkomma, hvor man sætter komma foran ledsætninger.

Regler for komma (med startkomma)

De grundlæggende regler for komma på dansk omfatter: 

• Komma ved ledsætninger
• Komma mellem helsætninger
• Komma ved opremsninger
• Komma ved selvstændige sætningsdele

På de følgende sider gennemgår vi de grundlæggende kommaregler. 

Vi giver dig desuden nemme komma-huskeregler med fokus på de udfordringer, som mange elever har, som fx: Hvornår skal der komma foran at? Skal der altid komma foran som, når det kan erstattes af der? Vi forklarer dig, hvordan du får sat kommaet rigtigt og husker det i fremtiden.

At have styr på kommaregler på dansk er en vigtig egenskab, hvis du vil klare dig godt på din uddannelse og undgå misforståelser i dine tekster generelt. 

Der er elever, der synes, det virker uoverskueligt at få styr på reglerne, men så snart du har fat i det basale, er du rigtigt godt kørende. Efterhånden vil du ikke behøve at tænke ret meget over dine kommaer, men automatisk sætte langt de fleste kommaer korrekt. 

Her på siderne får du styr på alt det grundlæggende, så du undgår de typiske kommafejl fremover. 

Udsagnsordene er dem, der viser, hvad der sker i sætningerne. Udsagnsordene er derfor utrolig vigtige. Udover handling så beskriver de også tiden, de hjælper os med at holde styr på, hvornår noget foregår. Er der tale om lige nu, i går eller i  morgen.

Udsagnsordene kan du ofte finde ved at sætte jeg foran dem.

Udsagnsord kan:

• Stå som ordets stamme (løb, skriv, hop, dans)
• Stå i navneform ( at løbe, at skrive, at hoppe, at danse)
• Bøjes i tid (Jeg løber, jeg løb, jeg vil løbe)
• Bruges i to tillægsformer – lidt ligesom tillægsord (En løbende mand, han kom løbende, En meget set film)
• Stå aktivt eller passivt (Manden løber en tur = aktiv, Turen løbes af manden = passiv)

Pas på de ca. 100 uregelmæssige udsagnsord, der ikke bøjes som de regelmæssige, fx:

• drikke, drak, har drukket
• bære, bar, har båret
• glide, gled, er gledet 

Udsagnsleddet (bollen) er det vigtigste led i sætningen. Udsagnsleddet viser tiden i sætningen og kan udtrykke handling, beskrive en tilstand, en overgang eller et forhold. Udsagnsleddet er det led, hvor du kan sætte jeg foran.

Udsagnsleddet kan bestå af et enkelt ord:

Jeg løber hver morgen.
        O 

Hunden bider postbudet.
              O 

Liget rådnede i jorden.
            O 

Udsagnsleddet kan bestå af flere ord (sammensat udsagnsled):

Jeg har været til fodbold.
       —-O—-

Soldaterne vil kæmpe til sidste mand.
                 —-O—- 

Tillægsord lægger sig til noget. Tillægsord lægger sig næsten altid til navneord, som de så beskriver. De kan dog også lægge sig til egennavne eller stedord. Tillægsordet fortæller noget mere om ordet, det lægger sig til.

En lækker pige.

En flot bil.

Hun er flottere end sin veninde.

Tillægsord bøjes på to måder:

1. Når tillægsordet lægger sig til navneordet retter det sig efter dette i:

• Køn
• Tal
• Bestemthed

2. I grad

1. Overensstemmelse

køn

I intetkøn tilføjes et -t:

Et flot skib.

Et skævt hus.

I fælleskøn er der ingen endelse på tillægsordet:

En fin hat.

En gammel mand.

Tal 

ental eller flertal?

Tillægsordet tilføjer normalt -e i flertal:

De søde karameller.

De lækre bolscher.

De fjollede drenge.

Bestemthed

Bestemt eller ubestemt?

Tillægsordet tiløjer normalt et -e i bestemthed:

Den fede kat.

Det grimme hus

Pigens lange ben.

2. Grad

Tillægsordene kan også gradbøjes i tre grader.

sød, sødere, sødest

stor, større, størst

Flot, flottere, flottest

Fremmed, mere fremmed, mest fremmed

De fleste af de ting, du kan se rundt omkring dig, er navneord. 

Computer, mus, skærm, vindue, plakat osv.

Navneord er navn på:

• Ting: bil, øl, rygsæk
• levende væsener: mand, mennesker, pige, hund
• begreber og fænomener: venskab, mening, vinter, samfund, glæde

Du kan kende navneordene på, at:

• Du kan sætte en eller et foran (-n ord og -t ord): en hat, en dreng, et skib, et gulv
• Du kan tælle dem: en dreng, to drenge, tre drenge
• De kan bøjes i ental og flertal: et hus, flere huse
• De kan bøjes i bestemt eller ubestemt form: Et skib, skibet, En stor ko, Den store ko

Enkelte navneord findes kun i flertal, det er fx vand, penge og sand. De har ingen entalsform og kaldes utællelige. 

Ledsætningen eller bisætningen, som den også kaldes, kan ikke stå alene, men står sammen med en helsætning. Ledsætninger indledes ofte med en række signalord, som du kan genkende dem på som:

at, da, der, efter at, fordi, før, hvad, hvem, hvis, hvorfor, hvornår, mens, når, selv om, som, som om, så, at, uden at

Han spiser på restauranten, fordi der er god mad.
                                               Ledsætning

Hun fortalte, at flere og flere bliver skilt.
                            Ledsætning

Jeg spiser ikke, når jeg er på kur.

Kendeord eller artikler, som de også kaldes, er en lille ordklasse, der knytter sig til navneordene.

Bestemt kendeord

den, det ,de

Eksempler:

Den tykke ko

Det glade vanvid

De store tårne

Ubestemt kendeord

en, et

Eksempler

De løb en tur rundt om søen.

Et øjeblik, mester.

Det var et smukt stykke musik.

En helsætning eller en hovedsætning, som den også kaldes, er den mest almindelige type sætning. En helsætning indeholder altid et udsagnsled og næsten altid et grundled. Helsætningen kan ofte stå alene, og den indgår aldrig som led i en anden sætning.

• Øllet er koldt og lækkert.
    X          O
  ____________________
            Helsætning 
• Vi har været til eksamen.
  X   —-O—-
  __________________
            Helsætning 
• Jeg kommer fra en lille landsby.
   X       O
  __________________________
             Helsætning 

Grundleddet (krydset) er det vigtige led i sætningen, da det viser, hvem/hvad der gør det, som udsagnsleddet beskriver. Du finder grundleddet ved at spørge: “hvem eller hvad + sætningens udsagnsled“.

Man kan sige, at grundleddet er sætningens hovedperson.

Jonas snakker.
    X 

Hvem snakker? Det gør Jonas.

Jonas er derfor grundleddet, da Jonas er sætningens hovedperson, og han er den, som gør noget.

Genstandsleddet er det, der bliver udsat for noget – det led, som er genstand for en handling. Du finder genstandsleddet ved at spørge:”Hvem eller hvad + udsagnsled + grundled“.

Han drikker øl.
  X      O      Δ

Hvad drikker han? Han drikker øl.
          O        X

Øl er svaret på spørgsmålet og er derfor genstandsleddet i sætningen.